fbpx

Playmakers hjælper organisationer med at tilrettelægge og afvikle workshops, som giver både værdi, energi og solide resultater.

Her på siden kan du læse mere om, hvordan I får den bedst mulige proces, når I skal udvikle et helt nyt forretningsområde eller fx lægge en plan for at implementere en ny strategi.

Læs om, hvordan Playmakers kan hjælpe dig til at få engagerede deltagerne, som tager ejerskab, og resultater, der bringer din organisation videre.

Find det på siden

Kontakt os...

Hvad er forskellen på et møde og en workshop?

I Playmakers forstår vi workshoppen som et aktivt og skabende format med mere gruppearbejde og mindre diskussion end på klassiske møder.

Møder kan godt indeholde elementer fra workshoppen. Men for det meste er møder kortere og langt mindre involverende end workshops.

Her kan du læse mere om, hvad der kendetegner facilitering af møder.

Playmakers faciliterer workshops, som handler om at udvikle noget: Et nyt tiltag, en ændret organisation, nye arbejdsgange, at omsætte værdier til handling eller skære ind til kerneydelsen.

På workshops skal deltagerne ikke bare lytte og tænke, men arbejde med emnet: producere forslag og skitser, lave planer, prioritere og udvælge.

Et eksempel på en involverende metode, vi arbejder med, er grafiske skabeloner, som hjælper med til at strukturere deltagernes input.

Skabeloner kvalificerer gruppearbejdet

Gruppearbejde kan stikke af i alle retninger, hvis det ikke står helt klart for deltagerne, hvad de egentlig skal arbejde med. En grafisk skabelon kan hjælpe med til, at deltagerne arbejder kvalificeret inden for rammerne af  workshoppens formål.

Groft sagt er vi som mødedeltagere meget mere pligtopfyldende, når vi får et fortrykt ark med plads til tre idéer, end når vi går i grupper med et spørgsmål og et blankt stykke papir.

Du kan se, hvordan grafiske skabeloner kan bruges, i videoen her.

Workshoppen er et aktivt rum

Når man vælger at holde sit møde som en workshop, er det et signal til deltagerne om, at de skal være aktive og deltagende.

I en workshop skal der produceres noget: Det kan være, at I skal udvikle et nyt produkt eller en ny arbejdsgang eller blive klogere på en udfordring, I ikke helt forstår.

En workshop er ikke det samme som et gruppearbejde, som vi husker det fra skolen: Det, som består i at sende deltagerne ud i grupper og flere timer senere vende tilbage og fremlægge, hvad de er nået frem til.

Men arbejde i grupper er som regel en del af en workshop. For der skal forskellige arbejdsformer til, når man på workshoppen først skal tune deltagerne ind på opgaven og få et fælles afsæt, dernæst afdække, hvad de ved, og efterfølgende sætte gruppens kreativitet i spil.

Det kræver en facilitator, som både har workshoppens output for øje og fornemmelse for, hvornår gruppens energi daler, og der er brug for et skud ny energi.

Deltagerne skal op af stolen

Facilitatoren bruger forskellige greb i workshoppen, afhængig af hvad formålet er med den. Fælles for dem er, at de skal bidrage til, at deltagerne løser den stillede opgave bedst muligt. Og nogle gange har deltagerne brug for at komme op at stå. 

I videoen lærer du en enkel måde at tage temperaturen på deltagernes viden, engagement eller holdning.

Kreative procesværktøjer i workshoppen

Når I som organisation har brug for at udvikle nye idéer eller nye måder at arbejde med problemløsning på, er workshoppen et godt format at arbejde i.

Med en workshop får I mulighed for at involvere dem, det handler om: medarbejderne – eller borgere og brugere. Når de rigtige mennesker involveres i en cocreation eller samskabelsesproces, får I adgang til deres perspektiv og viden og kan meget bedre identificere og løse det rigtige problem.

Og det er ikke altid det problem, som I troede, I skulle løse, da I søsatte projektet eller processen.

Forskellige værktøjer egner sig til at få deltagerne til at bidrage med viden og idéer.

Find årsager til problemet

For at være sikker på at I løser det rigtige problem, er det en god idé at få deltagerne i workshoppen til at hjælpe med at finde frem til årsagerne til det.

I videoen viser vi en metode til at identificere, hvad problemet eller udfordringen egentlig er. 

Hvordan kan vi hjælpe med din workshop?

Når Playmakers hjælper organisationer med at planlægge og facilitere workshops (temadage eller konferencer), er der tre ting, det er vigtigt at have på plads, inden den konkrete planlægning går i gang:

  1. Formål
    Hvad er formålet med workshoppen? Hvorfor skal vi holde en workshop?

  2. Leverance
    Hvad skal der komme ud af workshoppen? En beslutning, en anbefaling, et idékatalog eller noget helt fjerde?

  3. Følelsesmæssig leverance
    Hvordan skal deltagerne have det, når de går fra workshoppen? Skal de føle ejerskab (til en strategi eller en organisationsændring) eller gejst og optimisme over et kommende udviklingsprojekt? 

Når vi og organisationen har et fælles billede af de tre punkter, kan vi begynde at tilrettelægge, hvilke arbejdsformer og spørgsmål workshoppen skal bygges op omkring, hvem der skal inviteres osv. osv.

Har du en workshop, vi skal hjælpe med? Ring til os på 40 55 74 64.

Skal vi facilitere din næste workshop eller konference?

Ring til os på
40 55 74 64
Skriv til os på
mail@playmakers.dk

Gør som 4.000 andre

Få insider-tips og værktøjer fra
erfarne facilitatorer

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik og accepterer samtidigt vores privatlivspolitik

Værsgo!

Tilmeld dig her. Så har du min yndlings-energizer i indbakke om 3 minutter

...og en video om hvordan du bruger værktøjet.

Du tilmelder dig samtidigt til mit nyhedsbrev, som jeg sender ca 10 gange årligt + når der er særlige tilbud.
Du accepterer samtidigt min privatlivspolitik og du kan afmelde dig til enhver tid i bunden af nyhedsbrevet.
Privatlivspolitik

kompetencebingo-plade-2 copy