Playmakers’ kurser kan skaleres i størrelse og varighed
Hos Playmakers tilbyder vi løbende åbne kurser, man kan melde sig til som enkeltperson for at få kompetencer inden for facilitering, grafisk facilitering, hybridmøder og online mødefacilitering.
Men rigtig mange af vores kurser afholdes i private eller offentlige virksomheder eller organisationer, hvor de er tilpasset kundens specifikke behov og størrelsen på den gruppe medarbejdere, som skal kompetenceudvikles.
Det kan fx betyde, at de eksempler, der arbejdes med, er kundens egne cases, men at kurset ellers minder om et af vores åbne kurser.
Det kan også være, at en bestemt mødeform er særlig relevant for virksomheden, og at kurset derfor drejer sig specifikt om at træne denne mødeform, eksempelvis hybridmøder.
Vi laver både kurser med 30 mennesker på gulvet, som lærer at blive bedre til at facilitere processer, der giver værdi i organisationen.
Og vi laver kurser for otte mennesker i et team, som skal opgraderes og have fælles sprog, fordi de står over for udfordringer, som kalder på knivskarp kommunikation og procesfacilitering.