Toolbox
4.450,00 DKK

Værktøjer til møder, workshops, konferencer og undervisning

Bliv en inspirerende mødefacilitator med Toolboxen.

Du får værktøjer og metoder, der kan hjælpe grupper til at arbejde godt, energifyldt og målrettet sammen, samlet i en Toolbox, der helt enkelt er en værktøjskasse til effektiv mødeledelse. Brug den til at planlægge og lede møder, workshops og innovationsprocesser.

107 værktøjer til at åbne, ordne og lukke

Når du modtager Toolboxen med posten, står alle værktøjerne bag ved de skilleblade, hvor de hører til. Vi vil anbefale dig at bruge lidt tid på at bladre igennem alle værktøjerne, læse dem og så afprøve dem lidt ad gangen.

Alle værktøjer er beskrevet meget konkret, så de er lige til at gå til uden den store forberedelse. På hvert værktøjskort står, hvilken effekt metoden har, og i hvilken sammenhæng den kan bruges.

Desuden står der, hvor lang tid, det tager, hvor mange mennesker, der kan deltage, og hvilke materialer du skal bruge.

Og så er der en trin-for-trin beskrivelse af, hvad du gør og siger som facilitator.

Vælg værktøj efter formål og målgruppe

Værktøjerne varierer i forhold til

  • hvor tydeligt faglige eller tydeligt processuelle de er
  • hvor legende og pjattede eller hvor alvorlige de er,
  • om de retter sig mod de individuelle mødedeltagere eller har effekt på hele gruppen,
  • og om de er energi- og idéskabende, associerende, divergente i deres effekt – centrifugal kraft, –  eller om de virker koncentrerende, fokuserende og samlende på en proces – centripetal kraft.

Du kan derfor vælge dem, der egner sig til det formål, du har med processen – eller den enkelte fase i processen.

Og du kan vælge de værktøjer, der passer bedst til din målgruppe. Der er værktøjer både til ‘løst-farve-strålende-tøj-og-flade-sko’ segmentet og ‘tæt-siddende-lysblå-skjorter-knappet-langt-op-i-halsen’-segmentet.

30 dages fuld returret

Pengene tilbage, hvis du fortryder. Ingen bøvl eller sure miner

OBS!

  • Under 42 kr. pr. værktøj
  • Afprøvet og udviklet af erfarne facilitatorer
  • Designet, trykt, produceret og pakket i Danmark

Toolboxen indeholder

  • akrylboks m. 11 skilleblade
  • Intro til Toolboxen
  • Oversigt over kategorierne
  • Indholdsfortegnelse
  • 11 dogmer om grundlæggende facilitering
  • 107 værktøjer

Åbneværktøjer

  • Starters og Breakers
  • Afklaring og fokus
  • Videndeling
  • Idégenerering

Ordneværktøjer

  • Kvalificering og udvikling
  • Overblik og udvælgelse
  • Involvering og konferencer

Lukkeværktøjer

  • Opsamling og evaluering
  • Planlægning og handling
  • Præsentation

Fordyb dig

Nederst på siden finder du en grundig gennemgang af Toolboxens indhold - inkl. videoeksempler.

Toolbox er lidt som en lækker kogebog, hvor man får lyst til at prøve nye retter. – Den giver inspiration til nye måder at gribe processerne an på og mulighed for at tilsætte sit eget yndlingskrydderi, således at ”retten” lige får dit eget touch. Jeg kan varmt anbefale den.

-

Ulla Visbech, kontorchef for Pædagogik & Undervisning, Børn & Kultur, Esbjerg Kommune

Sådan bruger du Toolboxen

Værktøjerne er tænkt som en form for puslespilsbrikker, som du kan bruge på tre forskellige måder:

  1. Du kan opbygge dine egne processer ved at lægge værktøjerne ud på et bord og flytte rundt med brikkerne, indtil du har en proces, der passer netop til dit formål og emne, deltagernes antal, organisationskulturen, tidsrammen og praktiske forhold.
  2. Du kan lade dig inspirere til bedre processer ved at bladre i Toolboxen.
  3. Eller du kan bruge værktøjerne som en backup i din taske, når du skal ud og facilitere.

Kørekort til Toolboxen

En time efter at du har købt Toolboxen, lander den første mail i din indbakke. Det er den første ud af 7 mails og videoer, som sammen udgør 'det lille kørekort' til Toolboxen.

Du får:

  • Praktiske anvisninger om, hvordan man bruger Toolboxen
  • Ideer til arbejdsgange og planlægning af processer
  • Gennemgang af konkrete værktøjer, der er i Toolboxen
  • Små videooplæg om nogle af de klassiske udfordringer, vi oplever på møder

Og så får du også et par bonusværktøjer...

Toolboxens opbygning

Forrest i Toolboksen er 11 dogmer, som er de grundlæggende principper for facilitering. Brug dem som generelle guidelines.

Derefter kommer Åbne-værktøjerne, som bruges i den første del af en workshop til at sætte scenen og få skabt energi og den rigtige arbejdsform, til at få en fælles forståelse af emnet og udfordringerne og dele viden om emnet og til idégenerering.

Så kommer Ordne-værktøjerne, som bruges i den midterste del af en proces til at arbejde med emnet eller idéerne: Kvalificere, udfolde, sammenholde og strukturere.

Bagerst står Lukke-værktøjerne, som bruges til at afrunde: vurdere og træffe beslutninger, samle op på læring eller aftaler, planlægge videre handlinger og evaluere.

Boxen indeholder også en oversigt over samtlige værktøjer og blanke kort, så du kan skrive dine egne værktøjer til, hvis du får brug for det.

Smagsprøve

Videoen, du kan se herunder, er en af dem, du får i en mail, når du har købt Toolboxen. I videoen får du en gennemgang af indholdet, og hvordan du overordnet kan bruge Toolboxen.

Toolboxens indhold

Fundament for facilitering

De 11 dogmer er de grundlæggende principper for facilitering, som du kan bruge som generelle guidelines, når du planlægger og faciliterer en proces.

Dogmerne handler bl.a. om

  • at få styr på, hvilket design der passer til den enkelte proces, virksomhed, formål,
  • at adskille processer, der skal udforske, brainstorme, åbne op og se nye perspektiver fra processer, der skal beslutte, binde sløjfe, konkludere og lukke ned (divergens vs. konvergens),
  • at bruge 1-2-mange-princippet! – det sikrer, at vi har tænkt os om, inden vi begynder at reagere på andres input -,
  • at give opgaver i stedet for diskussionsemner, som har tendens til at følge vante stier,
  • at bruge grafiske skabeloner til at guide gruppearbejdet,
  • og meget mere!

27 værktøjer til en god start

På møder, workshops og seminarer er der brug for at skabe den rigtige stemning fra start. Og en god og velegnet atmosfære kommer ikke af sig selv.

Den skaber man ved hjælp af ‘Starters’, og man vedligeholder ved hjælp af ‘Breakers’: Øvelser og værktøjer, som er med til at sikre det – til opgaven – bedste kollektive mindset.

Et alternativ til præsentationsrunden

Hvis deltagerne ikke arbejder tæt sammen til hverdag, har man oftest brug for at skrue op for trygheden og fortroligheden mellem deltagerne, så de ikke er alt for formelle, men har et minimum af kendskab til hinanden og føler sig accepterede af hinanden.

Og på møder, hvor deltagerne kender hinanden indgående, er der sommetider brug for at ‘nulstille’ gruppen og bryde de vante forestillinger om, hvem der siger og gør hvad, hvem der sidder hvor, og hvem der indtager hvilke roller.

I begge tilfælde gøres det ved at skabe små, korte oplevelser sammen, mere end ved kun at tale fagligt sammen. Oplevelser, hvor vi får lidt mere kendskab til hinanden som mennesker, ikke kun som professionelle personer.

Ofte bruger vi Præsentationsrunden som en Starter. Den er også beskrevet som et af værktøjerne, – for den skal gøres med præcis instruktion og konsekvent brug, for ikke at blive længere og længere for hver deltager, der præsenterer sig selv, og til sidst ende med at have taget alt for lang tid.

Men der er en række andre måder, at få deltagere præsenteret for hinanden – uden at det bliver hverken langhåret eller langtrukket.

Hvad skal værktøjet kunne? Skabe tryghed, energi eller koncentration…?

Starters- og Breakers-værktøjer tjener flere formål. Du skal vælge det værktøj, som har den effekt på deltagerne, som processen og jeres mål har brug for.

Nogle gange har vi behov for at skrue op for fortroligheden mellem deltagerne, fordi det er nødvendigt, hvis de skal udvikle noget sammen. Vi har tendens til at holde os til de sikre og velkendte ideer, hvis vi er en smule i tvivl om de andres accept af os, og det fremmer ikke just innovation. Eksempelvis værktøjet ‘Kompetencejagt på skrå’ er med til at fremme tryghed mellem deltagere.

Andre gange bruger man værktøjerne til at holde energien oppe i en lang proces f.eks. værktøjet ‘Klap 1-2-3’.

Eller man bruger et Starters/Breakers-værktøj til at skabe koncentration og fokus på det aktuelle emne – og ikke det man drøftede lige før; det man talte om i pausen eller det, der stod i den mail, man lige har læst på mobilen. Værktøjer, ‘Tæl ned fra 20’ er en meget effektivt koncentrationsskabende metode.

Brug det værktøj, som giver den ønskede effekt på det kollektive mindset og gruppedynamikken.

Et godt værktøj til at skabe en positiv atmosfære fra start og få deltagere til at tale sammen er ‘Kompetencebingo’.

Få en forklaring her:

27 værktøjer

Fysisk evaluering #1 – Stil jer på række efter; Fysisk evaluering #2 – holdninger på linje; Hvorfor x 5; Kompetencejagt på skrå; Fysisk evaluering #3 – holdninger i kvadranter; Hvad ved vi om emnet; Skriv et brev sammen; Dingenot, dimsedut, dippedut og dims; Tæl ned fra 20; Klap på bordet; Fortæl din dag bagfra; Lav om på tre ting ved dig selv; Klap på 1-2-3; Klap, Tramp, prrr…; Korsstingsbroderi; Madpyramiden; Korte møder; Bør og gør; Parkeringspladsen; Hilse på… i to varianter; Pege fingre af andre; Præsentationsrunden; ‘I har vist ikke mødt hinanden…’; Kompetencebingo; Quiz og byt; Min tidslinje; Tegn dagens program

“Hvorfor skal vi arbejde med det…?”

Når vi starter workshops, springer vi tit dette spørgsmål over og kaster os ud i arbejdet. Eller vi lader en leder fortælle ‘hvorfor’ i den indledende præsentation og tror derefter, at alle har samme opfattelse af formålet med dagen. Ofte viser det sig – i løbet af workshoppen – at det har vi ikke helt alligevel.

Ofte kan vi spare både tid og frustration ved at lade deltagerne sætte deres egne ord på, hvorfor vi er samlet – hvad emnet handler om – hvad udfordringen består af – hvem gruppen består af, og hvad de forskellige deltageres interesser og ressourcer er. Altså et fælles fokus.

Det behøver ikke at tage lang tid, men kan forhindre mange sidespor, afveje, omveje og blindgyder i processens fortsatte forløb.

Kategorien her består af værktøjer til at

  • finde ind til det rigtigt spørgsmål, før vi forsøger at besvare det. Fx værktøjet, ‘Forudsætningen for et godt svar, er et godt spørgsmål’ eller ‘Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan?’ Eller ved at udforske problemstillingen så vi er sikre på, at det er den rigtige del af problemet, vi forsøger at generere idéer til (ved at bruge f.eks. Fiskebens-diagram), eller at det bliver løst på det rigtige niveau (ved at bruge værktøjer ‘Isbjerget – hvad stikker under’ eller ‘Synligt og skjult’).
  • repetere den viden, vi allerede har om emnet, de beslutninger, vi traf på sidste møder, de vigtige erfaringer og fakta, vi tidligere har talt om, fx værktøjet, ‘Hvad var det nu, vi besluttede sidst?’ eller ‘Fortid, nutid, fremtid’.
  • afklare, hvilke interesser og ressourcer de forskellige deltagere har i fx en tværfaglig projektgruppe ved fx at bruge værktøjet, ‘What’s in it for you?’
  • skabe fælles forståelse for nødvendigheden af en forandringsproces, før vi går i gang – værktøjet, ‘Dobbelt bogholderi’.

12 værktøjer

Dobbelt bogholderi; Definitions-MGP; Fiskebens-diagram; Isbjerget – hvad stikker under?; Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan?; Forudsætningen for et godt svar, er et godt spørgsmål; Tanke- og talebobler; Synligt og skjult; Fortid, nutid, fremtid; What’s in it for you?; Hvad var det nu, vi besluttede sidst?; Beslutningsstigen

Få en smagsprøve

Syv værktøjer til videndeling

Vi tror fejlagtigt, at videndeling betyder, at alle skal høre alt. Det betyder det ikke nødvendigvis.

Det kan lige så godt betyde, at mange skal høre meget.

Hvis alle SKAL høre alt, er den klassiske ‘Bordet rundt’ en fin metode. Især hvis det er OK, at vi alligevel ikke kan huske det hele; at vi ikke bliver rigtigt involverede eller tager ejerskab.

Hvis det derimod er vigtigt,

  • at I faktisk lytter til hinanden,
  • involverer jer,
  • tager ejerskab,
  • sparrer med hinanden
  • og bliver kollektivt klogere af den fælles videndeling og fx får et fælles udgangspunkt at arbejde videre ud fra,

… så vælg en anden metode end ‘Bordet rundt’ på jeres næste afdelingsmøde.

Prøv fx ‘Roterende cirkler’.

Den giver energi, giver folk lyst til at spørge ind, hjælpe hinanden.

Du får video-instruktionen lige her:

Videndeling som fælles fundament

Forud for et stort projekt kan det være en fordel at dele viden om projektet, så I får skærpet forståelsen for, hvilken viden, hvilke analyserede data, hvilket lovgrundlag og hvilke erfaringer m.v. der ligger til grund for at arbejde med opgaven.

I undgår, at samtalen ‘mudrer’ samtalen, når I har samme udgangspunkt.

Værktøjet ‘Fundament’ er oplagt i den forbindelse.

Syv værktøjer

Roterende cirkler; Top 5; Møde- og fortællezone; Brugerrejse; Service blueprint; Fundament; Baglandet frem i lyset

Idégenerering i innovations- og udviklingsprocesser

Når vi skal udvikle nye arbejdsgange, ydelser eller organisationsformer har vi brug for systematisk at idégenerere. Hvis vi ikke fokuserer på at generere en stor mængde ideer først og dernæst kritisere, sortere og udvælge ideerne bliver ideerne oftest for tæt på mainstream og ‘plejer’.

Og hvis vi skal udvikle radikalt nye ideer og koncepter, har vi brug for stimuli og benspænd for at komme væk fra vanetænkningen.

Hjernen er et aktivt organiserende system, som har nemmest ved at ‘hente’ den viden og de ideer frem, som vi oftest bruger. Resultatet er mønstertænkning.

For at hjælpe grupper til at tænke nyt kan vi facilitere det rimeligt stramt og bruge værktøjer, der bringer nye perspektiver ind i arbejdet.

Både de langt-ude, nye ideer og dem, der er nemmere at implementere

Du får værktøjer, som passer godt til udviklingsprocesser, hvor man ikke skal opfinde noget radikalt nyt, men mere justere noget eksisterende. Brug fx ‘Klassiske brainstorm – i to variationer’.

Hvis innovations-behovet er større og iderne skal adskille sig mere fra det, I plejer at gøre, så er værktøjerne, ‘Urealistisk idékonkurrence’ eller ‘Idégenerering med afgrænsninger’ velegnede.

Her får du en smagsprøve på værktøjet ‘Idégenerereing med stimuli’:

10 værktøjer

Urealistisk idékonkurrence; Idégenerering med stimuli # Billeder; Idégenerering med stimuli # Roller; idégenerering med stimuli # Lydklip;
Idégenerering med afgrænsninger; Brainwriting;
Klassiske brainstorm – i to variationer; Provokationer – part 1 # Restaurantøvelsen; Provokationer – part 2 # På jeres egen case;
Trigger sessions

Idéudvikling på den rigtige måde

I innovations- og udviklingsprocesser er der næsten altid brug for at udvikle en idé eller et koncept yderligere, før I beslutter at sætte det i værk. Og hvis I ikke faciliterer dette arbejde, men kun drøfter og diskuterer det, kommer I nemt til at forkaste eller beslutte en idé, før dens potentiale er blevet udfoldet eller ulemperne ved ideen er kortlagt.

Værktøjerne i denne pakke hjælper jer med at

  • Konsekvensberegne
  • Lave scenarier
  • Udfolde en idés potentiale og værdi
  • Kortlægge ulemper og ‘bivirkninger’ ved en idé eller
  • Beskrive og videreudvikle f.eks. en ny ydelse set fra kundernes perspektiv

Værktøjerne hjælper jer med at træffe gode beslutninger, fordi idéer og koncepter er udfoldet og kvalificeret, før I diskuterer for og imod.

Strukturer dialogen

På møder og workshops er det ofte problemet, at få folk til at lytte – lytte rigtigt – til hinanden. Vi sidder i stedet tit og tænker på, hvad vi selv skal sige næste gang.

Derfor giver det ofte mere dybde og kvalitet til diskussionen og beslutningerne, hvis man sigter efter en struktureret dialog, fremfor at lade det være en ‘fri drøftelse’ kun styret af en ordstyrer med en talerække.

Det er også svært at bygge ovenpå hinandens ideer eller være udforskende sammen, hvis vi ikke styrer dialogen på en eller anden måde.Vi kommer nemt til at argumentere for det vi selv – eller én vi er loyal med – har sagt tidligere; gentage os selv; komme med flere eksempler på noget der allerede er blevet nævnt eller hænge fast i forudsigelige positioner og ‘lejre’.

Her er derfor værktøjer, som hjælper deltagerne til at lytte rigtigt – og tænke og bygge videre på hinandens synspunkter – så I får det maximale ud af hinandens viden og erfaringer og ikke ender med forudsigelige – næsten rituelle – markeringer.

Prøv fx værktøjet ‘Gratis konsulenter’, hvis I har brug for at få nye vinkler på en problemstilling. Værktøjet præsenteres her:

21 værktøjer

Gratis konsulenter; Tilbage fra fremtiden; Fysisk evaluering #6 – med interview og bevægelse; Open space; Fish Bowl; Muligheds-mindmap; Café-dialog; Sprogligt benspænd; Struktureret dialog; Idé-stafetten; Idé-forbedring; Organisationens profil; Pixibog; Designprincipper; Interessentanalyse; Mål, succeskriterier og leverancer; Tegnede storyboards; Mock-ups og rå modeller; Personas – light; SWOT; Strategilærred

Når en gruppe mennesker skal vælge ….

I forbindelse med innovations- og udviklingsprocesser skal vi ofte vælge mellem en række forskellige idéer og forslag. Hvis vi ikke bruger et værktøj og faciliterer processen, ender vi ofte med at argumentere stædigt for vores egen kæphest uden at udforske andres idéer særligt helhjertet.

Når vi bliver enige, er det nogle gange, mest fordi der var nogle, der skulle gå tidligt, hente børn, eller som blev trætte og gav op. Og det giver sjældent de bedste og mest bæredygtige beslutninger.

Hvis I i stedet bruger faciliteringsværktøjer til at foretage en udvælgelse og beslutning om, hvilke initiativer I skal gå videre med, har I større chance for at træffe en kvalificeret beslutning, der bygger på rationelle argumenter – ikke følelsesmæssige sympatier og antipatier.

Hvilken type beslutning…?

Før du vælger værktøjerne, skal I definere, hvilken slags beslutning I træffer: Er det en bindende beslutning, en prøvebeslutning, en vejledende beslutning som ledelsen kan lave en endelig beslutning på bagrund af..? Og går I efter en flertalsbeslutning, enighed, eller udpeger I blot den idé, der høster flest stemmer eller rates højst i jeres vurderinger?

Toolboxen indeholder 10 værktøjer, som hjælper jer til at træffe den rigtige beslutning.

Se fx hvordan I kan bruge princippet Grid til at vurdere, hvilke idéer der har størst effekt med den mindste indsats:

10 værktøjer

Grøn, Blå og Rød; Tragten; Idékonkurrence; Møde- og forhandlingszone; Kategoriser i temaer; Dotting; Grid; Pointsedler; NAF; Vælg med maven

Vi sidder for meget og lærer for lidt!

På mange konferencer og seminarer er det desværre sådan, at deltagerne sidder for længe, lytter for meget og bliver involveret for lidt. Det dræner vores energi og går ud over udbyttet fra konferencen.

Hvis deltagerne skal have mest mulig med hjem, skal de involveres med jævne mellemrum. Både for at få en chance for at koble det, de lige har hørt, til deres egen hverdag og arbejdsfelt og for at holde energien oppe.

Du kan læse flere gode råd til at planlægge konferencer her.

Værktøjerne får deltagerne til at forholde sig aktivt til konferencens indhold og dermed accelerere deres læring og udbytte. Et handler om at placere sig fysisk i rummet alt efter ens holdning til et spørgsmål (‘Fysisk evaluering #4 – Spørgsmål i kvadranter’), mens et andet, ‘Summeøvelser – i tre variationer’, hjælper deltagerne til at bearbejde og tale om det faglige indhold, I netop har hørt i et oplæg.

3 værktøjer

Summeøvelser – i tre variationer; Netværkeri i pausen; Fysisk evaluering #4 – Spørgsmål i kvadranter

Gør evalueringen værdifuld for deltagerne

At evaluere og samle op på udbyttet fra en workshop eller et seminar skal også helst give læring til deltagerne – ikke kun være for arrangørernes skyld.

Og hvis man samler op på og vurderer dagens udbytte på en dynamisk måde, kan det være med til at gøre deltagernes udbytte endnu større, fordi de skal formulere deres udbytte og sætte emner og diskussioner i forbindelse med deres øvrige virkelighed.

Man kan bruge værktøjet ‘Storyline’, til at lave et kollektivt, visuelt referat af indhold og udbytte fra f.eks. kursusdage, og gøre det nemmere for deltagerne at huske, hvad de lærte.

Eller man kan bruge værktøjet, ‘Netværkende evaluering’ til sammen at formulere (og dermed øge) deres udbytte fra dagen, samtidig med at de bruger evalueringsspørgsmålene til at komme i kontakt med andre deltagere.

Og endelig giver det både energi og mere læring til deltagerne at evaluere undervejs ved små hurtige, fysiske evalueringer. Deltagerne placerer sig i zoner eller på en linje og angiver med deres placering, hvad de f.eks. har fået mest ud af; hvad de har hæftet sig mest ved; hvad der vil få betydning for deres fremtidige praksis osv. Ved at evaluere fysisk hjælper man dem til at koble teori med praksis og forbinde det, de lige har hørt, med deres egne opgaver.

Se, hvordan man bruger værktøjet ‘Delfi’ til at samle deltagernes udsagn ind og får dem valideret af de øvrige deltagere i samme ombæring:


 

7 værktøjer

Storyline; Personligt postkort; Evalueringscafe; Fysisk evaluering #5 – holdning og samtaler; Delfi; Brev til fremtiden; Netværkende evaluering

Vi glemmer deadlines, opgavefordeling og aftaler…

Desværre er det sådan, at ikke alt, der bliver besluttet på et møde, er nemt at omsætte til handling.

Aftaler, opgavefordeling og deadlines har det med at blive glemt, i det øjeblik mødedeltagere går ud ad døren. Den eneste, der kan huske, hvad der blev aftalt, er den, der laver referatet.

Derfor er det en god idé at lade deltagerne arbejde med planlægningen – med hvordan beslutningerne skal føres ud i livet – på selve mødet. Det fremmer ejerskab over de opgaver, der skal udføres efter mødet. Det kan f.eks. være ved at bruge værktøjet, ‘Handleplan på væggen’. Værktøjet motiverer og giver ejerskab til deltagerne, som intet andet planlægningsværktøj jeg kender.

De små skridt mod forandring

Hvis ikke det giver mening at arbejde med selve planlægningen på mødet, kan man tage et mindre skridt ved at få deltagerne til at forholde sig til deres egen praksis, adfærd, ønsker og forventninger for fremtiden ved f.eks. at bruge værktøjet ‘Do it… later’.

Hvis I derimod er klar til at sætte handling bag, er værktøjet ‘Handleplan på væggen’ superenkelt og effektivt. Få en præsentation her:

7 værktøjer

Sortering, prioritering og beslutning i plenum; Do it… now!; Do it… later!; ‘To-do’-mindmap; Handleplan på væggen; De næste 7 skridt; Bjergbestigning

Gør det at præsentere til en nyttig del af processen

Til et arrangement hvor der har været gruppearbejde og alle grupper skal præsentere deres resultater, kan man opleve, hvordan energien øjeblikkeligt daler ved udsigten til otte lange præsentationer. Og ingen har lyst til at præsentere. Det er fuldkommen som i folkeskolen!

Men præsentationer behøver ikke være et antiklimaks.

Her får du tre værktøjer, som beskriver, hvordan man kan organisere mange indlæg i løbet af en dag med præsentationer og oplæg, så deltagerne bevarer energien.

Med ‘Synkrone præsentationer’ kommer deltagerne rundt til forskellige oplæg, som holdes samtidig og i flere rul. For oplægsholderen har præsentationen for mindre grupper desuden den fordel, at hun nemmere kan fornemme tilhørernes reaktion og kan justere oplægget, så det bliver bedre og bedre.

3 værktøjer

Synkrone præsentationer; Præsentation i matrix-grupper; Fernisering

Måske er du også interesseret i

DSCF9607

Gør som 3.500 andre

Få insider-tips og værktøjer fra erfarne facilitatorer

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Værsgo!

Tilmeld dig her. Så har du min yndlings-energizer i indbakke om 3 minutter

...og en video om hvordan du bruger værktøjet.

Du tilmelder dig samtidigt til mit nyhedsbrev, som jeg sender ca 10 gange årligt + når der er særlige tilbud.
Du accepterer samtidigt min privatlivspolitik og du kan afmelde dig til enhver tid i bunden af nyhedsbrevet.
Privatlivspolitik

kompetencebingo-plade-2 copy