Ny teknologi introduceret gennem leg
Dorota og Christina planlagde dagene i tæt samarbejde. Og da der bl.a. skulle arbejdes i grupper, valgte de at introducere platformen Miro. Miro er et ”online whiteboard”, som netop kan bruges til gruppearbejde.
Som forberedelse fik deltagerne derfor tilsendt et link til en øvelse på Miro, som de skulle gennemføre dagen før mødet. På den måde var de på forhånd tunet ind på den teknologi, de skulle arbejde med på mødet.
Med til forberedelsen hørte også et konferencekit, som var sendt ud med posten, og som først måtte åbnes på dagen. Kittet indeholdt bl.a. et velkomstbrev fra chefen for projektet, en visuel skabelon, som skulle bruges under workshoppen, en snack og rekvisitter, som skulle bruges, når der blev taget billeder. Konferencekittet gjorde, at alle deltagerne følte sig inviterede og gav forventninger til dagen.
Programmet skiftede imellem gruppearbejde og plenum – og vigtige pauser til krop og hoved – så deltagerne kunne holde sig engageret fra start til slut. Og endnu vigtigere så de havde overskud til at investere noget af sig selv i at styrke fællesskabet i teamet. Bl.a. ved at tage billeder af udsigten fra deres frokost og dele den med hinanden.