fbpx

Hvordan får man liv i onlineklassen?

Alle undervisere har måttet sande, at der er stor forskel på at undervise elever i et fysisk rum og online.

På efterskolerne er samværet endda i særlig høj grad integreret i undervisningen, så efterskoleforeningen valgte at få hjælp fra Playmakers til at give lærerne redskaber til at fastholde elevengagementet under overskriften ”Onlineundervisning: Tips til at få aktive elever og liv i klasselokalet”.

Det var godt at blive bevidste om, at det er helt naturligt at blive mere træt af at undervise online end af at undervise i det normale klasserum. Man anstrenger sig meget mere for at opfange de andres signaler.

-

Karin Skjøth, projektleder

Playmaker
Katrine Kent og Pernille Bandholm Jacobsen

Kunde
Efterskoleforeningen

Sted
Online

Varighed
2x1 time

Deltagere
100

Webinarer med 100 deltagere og to facilitatorer

Et webinar har plads til mange deltagere, men tillader kun interaktion med deltagerne igennem chat- og afstemningsfunktion. 

Derfor skiftedes playmakerne Katrine Kent og Pernille Bandholm Jacobsen til at føre ordet og undervise for på den måde at holde opmærksomheden fanget hos deltagerne, som ikke havde mulighed for at komme til orde.

En vigtig pointe at gøre sig klart, når undervisningen flytter online, er nemlig, at der skal mere til at få eleverne til at følge med og deltage online, end når man er til stede i samme rum.

En vigtig pointe: online kræver flere ressourcer

Ved at være to facilitatorer under webinarerne gjorde Katrine og Pernille dels undervisningen varieret, og dels demonstrerede de i praksis, at det er en fordel at være flere undervisere i online-klasseværelset. Én, som underviser, og én, som agerer hjælper, holder øje med chatten og hjælper med de tekniske problemer, som opstår undervejs.

På webinarerne fik efterskolelærerne grundlæggende viden om at tilrettelægge undervisning online, som engagerer og fastholder elevernes interesse. Fx ved at skifte imellem plenum og gruppearbejde i breakout rooms, ved at kommunikere endnu mere tydeligt med de begrænsede virkemidler, man har til rådighed foran et webkamera, og ved at stille meget konkrete spørgsmål til eleverne med direkte adresse til den enkelte.

Vi fik fokus på at bruge endnu tydeligere didaktiske og pædagogiske greb, når vi underviser online – skifte imellem plenum og gruppearbejde osv. Og det kommer man faktisk nemt til at nedprioritere, fordi det er stressende og uvant med teknik, kamera og skærm

-

Karin Skjøth, projektleder

Gør som 4.000 andre

Få insider-tips og værktøjer fra
erfarne facilitatorer

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik og accepterer samtidigt vores privatlivspolitik

Værsgo!

Tilmeld dig her. Så har du min yndlings-energizer i indbakke om 3 minutter

...og en video om hvordan du bruger værktøjet.

Du tilmelder dig samtidigt til mit nyhedsbrev, som jeg sender ca 10 gange årligt + når der er særlige tilbud.
Du accepterer samtidigt min privatlivspolitik og du kan afmelde dig til enhver tid i bunden af nyhedsbrevet.
Privatlivspolitik

kompetencebingo-plade-2 copy