Visuelle ikoner
Lær det visuelle alfabet
3 moduler / i alt 11 videoer à ca. 20 minutter
På kurset lærer du at tegne de 150 vigtigste ikoner, du har brug for, når du skal illustrere jeres kerneydelse, projektets mål, undervisningens indhold og sammenhæng – eller noget helt femte.
Super godt og veltilrettelagt videokursus. Hastigheden og sværhedsgraden er meget passende, og du giver fin introduktion og forklaring til modulerne og de enkelte elementer.
Brugerrespons
Sæt billede på begreberne
Hvordan tegner man innovation? Silotænkning? Eller tværfaglighed?
Når du leder møder, processer eller projekter, eller når du formidler og underviser eller rådgiver og coacher, er du sikkert vant til at bruge en whiteboardtavle eller flipover til at skrive dagsordenen op på og holde styr på, hvor langt I er nået.
Men hvis du vil have det fulde udbytte af dine grafiske virkemidler, har du brug for at beherske et bredt repertoire af ikoner, så du hurtigt og præcist kan visualisere for gruppen, hvad I arbejder med.
Det lærer du på kurset Visuelle ikoner, og i videoen herunder får du en lille smagsprøve på kurset.
Flere fra samme organisation?
Hvis I er flere fra den samme organisation, som vil lære grafisk facilitering, kan I få 20 % rabat på videokurserne.
Send en mail, så sender vi en rabatkupon til jer, som trækker 20 % fra prisen på videokurserne.
HUSK at købe hver sit kursus!
I forbindelse med, at du køber kurset, oprettes en bruger til kursusportalen. Derfor kan én af jer ikke bare købe fire kurser, for så er det kun hende, som har adgang!
Forudsætninger
Du skal have gennemført kurset Grafisk facilitering basic eller et andet tilsvarende grundkursus, før du kan tage dette udvidede kursus. Hvis du er i tvivl, så kontakt os for at få en vurdering.
Sådan fungerer det
Når du køber videokurset, får du adgang til Playmakers' online videoportal med din e-mail-adresse som brugernavn og en unik adgangskode, som vi sender til dig.
Adgang i 5 år
Du får adgang til videoerne i fem år, så du kan arbejde med dem i dit helt eget tempo, eller vende tilbage til dem for at blive endnu bedre eller vedligeholde, det du har lært.
E-bog til halv pris
Du kan også købe en e-bog med alle de 150 ikoner, du lærer på videokurset. Så kan du nemt finde dem, når du har brug for dem, uden at skulle lede i videokurserne.
Du får 50 % rabat på bogen (normalpris 160 kr. inkl. moms), hvis du køber den sammen med videokurset. Brug linket her.
Overordnet er det super fedt, at det ikke kun er viden om det grafiske, men det grafiske i faciilteringsøjemed, du deler. Altså hvordan det kan anvendes, ikke bare hvordan man rent teknisk tegner det.
Brugerrespons
Fuld tilfredshed eller pengene tilbage!
Du har 14 dages ubetinget returret, fra den dag du får adgang.
Hvis kurset ikke er, hvad du forventede, får du pengene tilbage.
Videokurset indeholder
På modulet lærer du at tegne processens karaktertræk, metaforer for mål, tid og fokus og de meget vigtige pauser.
På modulet lærer du, hvordan du kan tegne konflikt og samarbejde, metaforer for fremtiden og udvikling og innovation.
På modulet lærer du hvordan du kan illustrere aftaler og planer, bøger eller rapporter, formidling og kommunikation. Du får også lært at tegne en organisation og forskellige steder.
Og så følger der en bonusvideo med.
Om underviseren
Mette Ullersted har udviklet og underviser selv på videokurset Visuelle ikoner.
Hun har i tidens løb udviklet sine helt egne faciliteringsværktøjer, en Toolbox med 107 metoder til at skabe engagement og ejerskab til processer i alverdens mødesammenhænge, og flere uddannelser i mødefacilitering, onlinefacilitering og grafisk facilitering – flere af dem sammen med andre af playmakerne.