Er dit team et sort hul eller en konfetti-kanon?
Bliv klogere på jeres snakkeprofil
Af Playmaker: Mette Ullersted
Værsgo! En quick-test til at analysere jeres snakkeprofil. Og gode råd til, hvordan du designer samtaler, der får dine kollegaer til at smile og din chef til at klappe.
Hvilken samtale kultur har I på dit arbejde?
Katrine fra Playmakers mener: ”Det er, som om vi tror, at samtaler er noget, der sker helt af sig selv. Som om de bare kører af sig selv uden nogen form for styring.”
Lad mig bare afsløre konklusionen med det samme: Sådan fungerer det ikke.
Der er altid nogen eller noget, der styrer samtalerne. Både de uformelle, spontane og de planlagte samtaler er fulde af kultur, vaner og magt. Uanset om de finder sted omkring middagsbordet, til en workshop eller til et møde.
Så…
Til dig, der gerne vil gøre jeres samtaler endnu bedre, deler jeg her i indlægget vores 3 ‘dåse-åbnere’ til at forstå, hvilken samtalekultur I har på arbejdet.
Det er nemlig første skridt, når du gerne vil forbedre jeres samtaler.
Jeg har tegnet og beskrevet de 3 ‘dåse-åbnerer’, som hjælper dig til at forstå:
- Hvilke (u)vaner jeres samtaler bærer præg af?
- Hvilken snakke-profil I har?
Dem får du længere nede i indlægget.
Først lidt om, hvorfor det er så pokkers vigtigt, at du kender jeres snakke-profil.
Genkender du disse uvaner?
Gamle vaner, mønstre og roller tager tit over, når mennesker taler sammen.
Uvaner, der tilsyneladende dukker frem helt automatisk, hvis man ikke gør sig umage for at skabe en anden type samtale… Og faciliterer samtalen.
Uvanerne er mange. Og samtalerne i arbejdslivet kan lide under dem i årevis.
Se selv, om du kan genkende disse:
6 klassiske samtale-uvaner
- De samme personer taler hele tiden.
- Pointer bliver gentaget.
- Nogle trækker sig helt ud af samtalen.
- Der er mange emner i gang på én gang.
- Folk afbryder hinanden.
- Lyttekvaliteten er lav. Den indre dialog om, hvad man selv vil sige lige om lidt, er til gengæld høj.
Eller disse:
Konsekvenser af de mange samtale-uvaner
- Vi kan ikke huske, hvad vi talte om, sidst vi mødtes.
- Vi taler om de samme ting igen og igen, når vi mødes.
- Det vi taler om bliver ikke brugt til noget efterfølgende.
- Ingen oplever ejerskab af forslag og idéer.
- Vi oplever ikke, at vores møder bringer os værdi.
- Den enkelte deltager føler sig hverken set, hørt eller forstået.
Puh, man bliver helt træt, ikke? Men sådan behøver det heldigvis ikke at være!
Samtaler kan også skabe håb og lyst til at handle. Samtaler kan skabe klarhed, nærhed eller indsigt.
Men det kræver en indsats. Den indsats kalder vi i Playmakers at designe samtaler, og det er din opgave som facilitator.
Gevinsten er samtaler, der er fokuserede. Konstruktive og fremadrettede. Med kollegaer og chefer, der klapper af begejstring.
Samtaledesign
Samtaledesign er et begreb, som vi er ret vilde med i Playmakers. Vi har skrevet om det i bogen, Tag teten, og vi arbejder meget med samtaledesign på Playmakers Facilitatoruddannelse.
Samtaledesign er vigtigt, når vi skal hjælpe mennesker og organisationer til at have samtaler, som både er meningsfulde, lærerige og tilfredsstillende at deltage i.
Du kan nemlig designe samtaler til forskellige formål, præcis som du kan designe en stol til forskellige formål.
Én til at arbejde i, én til at slappe af i og én til at spise is i.
Du kan designe samtaler til idéudvikling eller fælles beslutninger.
Samtaler, hvor I gør hinanden klogere. Demokratiske samtaler, hvor alle har mulighed for at komme til orde. Eller samtaler, hvor I skal være klar til at handle bagefter.
Det vigtigste er, at du som facilitator træffer bevidste valg og overvejer, hvordan I skal tale om hvert enkelt emne, I har på dagsordenen.
Jo, det er din opgave...
Din opgave, som mødeleder eller facilitator, er at vælge det samtaledesign, som med størst sandsynlighed kan hjælpe jer med at indfri formålet med at mødes. At skabe samtalerammer, som alle kan være i, og som giver mulighed for, at flest mulige relevante perspektiver kommer med i samtalen.
Når du bliver god til at designe samtaler, og ikke mindst til at facilitere dem, så er der en chance for at I faktisk får de samtaler, I har fortjent.
Når det her lykkes:
- Du bruger faciliterings greb til at få alle relevante stemmer i spil. Ikke kun de højeste.
- Samtaler er ikke længere noget, som opstår ’tilfældigt’ ud af kultur, vaner og magt - og I undgår, at den der taler først, har mest pondus eller flest ord på tungen tager al taletiden.
- Du bruger i stedet beviste metoder til at fordele taletiden på en måde, der fremmer det, I skal sammen.
- Du finder alternativer til plenumformen, der oftest kun tilgodeser de mest talende. Vel at mærke alternativer, der passer til jer og hverken virker akavede eller overfaciliterede.
Ja, så skaber du samtaler, der får dine kollegaer til at smile og din chef til at klappe.
Hvordan snakker I? Er I en konfetti-kanon eller et sort hul?
Men… FØR du kan bruge alle de effektive faciliteringsgreb og -metoder, må du se klart på din egen organisation: Hvordan er I? Hvad er jeres snakke-profil?
Og derfor har jeg lavet en lille, håndtegnet model med 3 modsætningspar. Dem kan du bruge til at analysere jeres vaner og samtalekultur i den gruppe, som du skal facilitere.
Konfetti-kanon >< sort hul
Er der mange, der gerne vil til orde, så har samtalerne tendens til at stikke af i mange retninger, som om nogen har fyret en konfetti-kanon af i rummet, hver gang I åbner for et nyt emne, der interesserer mange. Eller er det tværtimod svært at få folk til at bidrage til samtalen, så det kan føles som om, al energi suges ud og stemningen er tung? Hvor mødet føles som et sort hul, man slæber sig energiforladt ud fra bagefter.
Åbne >< Lukke
Vurderer I hinandens idéer med det samme og går hurtigt fra forslag til beslutning? Er I allerbedst til at lukke? Eller er I så vilde med at få nye ideer, skal alle lige høres først, eller er I så udforskende og nysgerrige, at I holder mest af åbne-fasen, men sjældent får lukket tingene?
Konsensus >< Forskellighed
Er I en organisation med mange lejre og fløje, der mener noget forskelligt? Eller er I ens og konsensussøgende?
Og hvis du nu sidder og tænker: “Øhh, jo, men hvilke KONKRETE samtaledesigns og greb kunne det eksempelvis være?”
Ja, så må du enten læse i vores bog Tag teten – eller hoppe med på facilitatoruddannelsen, der gennemføres både forår og efterår.