Idégenerering
BREAKING: Nye idéer kommer ikke af sig selv!
Idégenerering i innovations- og udviklingsprocesser
Playmaker: Mette Ullersted
Når vi skal udvikle nye arbejdsgange, ydelser eller måder at organisere på, har vi brug for systematisk at idégenerere.
Hvis vi ikke fokuserer på at generere en stor mængde idéer først og dernæst kritisere, sortere og udvælge idéerne, bliver idéerne oftest for tæt på mainstream og kommer til forveksling til at ligne det, vi plejer at gøre.
Vores fantastiske hjerne er nemlig et aktivt organiserende system, som har nemmest ved at ‘hente’ den viden og de idéer frem, som vi oftest bruger. Resultatet er mønstertænkning. Og mere af det samme. Og det stik modsatte af det, vi er på udkig efter her!
Hvis vi skal udvikle radikalt nye idéer og koncepter, er vi nødt til at tilføre stimuli og benspænd, som får os væk fra vanetænkningen.
Derfor skal vi facilitere det stramt, når vi vil hjælpe grupper til at tænke nyt. Og bruge værktøjer, der tvinger nye perspektiver ind i ideúdviklingsarbejdet.
Både langt ude, nye idéer – og dem, der er nemmere at implementere
I min Toolbox er der værktøjer, der åbner for de vildeste nye idéer, og værktøjer til den mere stille og rolige udviklingsproces, hvor man ikke skal opfinde noget radikalt nyt, men mere justere noget eksisterende.
Det er f.eks. værktøjerne ‘Tanke- og talebobler’ og ‘Klassiske brainstorm – i to variationer’.
Hvis innovations-behovet er større og ideerne skal adskille sig mere fra det, I plejer at gøre, så er værktøjerne, ‘Urealistisk idékonkurrence’ eller ‘Idégenerering med afgrænsninger’ velegnede.
Men altså Toolboxen indeholder hele 10 værktøjer til idégenerering, så måske var det noget at tjekke den ud…
Du kan starte med at læse mere om den her.