Playmaker: Mette Ullersted
En onsdag i december talte jeg med to af mine kolleger i Playmakers, Anja og Christina, om grafisk facilitering.
Vi er alle tre garvede facilitatorer, som bruger grafiske virkemidler, når vi faciliterer processer. Og vi underviser alle tre i metoden.
Men er det mon det samme, vi hver især lægger vægt på ved tuschen og det hvide papir?
Tegning bliver en del af dig selv
Anja: Vi bruger med garanti alle tre grafisk facilitering fuldstændig integreret i alt, hvad vi arbejder med. For mig er det efterhånden blevet en grundlæggende måde at få styr på en opgave eller et emne på, mere end det er en tegneteknik.
Sådan udvikler ting sig nok, når man arbejder længe med noget. De vokser sammen med én, så det med tekniske færdigheder bliver helt usynlig.
Christina: Ja, og så bliver teknikken synlig igen, når man skal undervise andre i den. ”Nå, ja, det er sådan det starter – med teknik og mod til at tegne, også når andre ser på,” går det op for én. Igen og igen.
Det handler ikke om at være god til at tegne
Anja: Grafisk facilitering starter med at få opbygget et arsenal af tegninger, som kan visualisere processer, forløb, konsekvenser, idéer og steder, som er nogle af de mest basale. Og at turde tage på sig at være den, der fører pennen. Uanset om man tegner godt eller dårligt i den klassiske forståelse af ”at kunne tegne”.
Christina: Ja, det slår aldrig fejl. På alle kurser i grafisk facilitering er nogle af deltagerne i tvivl om, om de nu tegner pænt nok. Og det er simpelt hen en misforståelse at tro, at man skal være tegner, i betydningen ”kunstner”, for at kunne bruge grafiske virkemidler.
De allerfleste, som kan få stor glæde af grafisk facilitering, kommer aldrig til at tegne store visuelle referater a la dem, som man nogle gange ser animationer af på nettet. Sådan nogle, hvor en professionel tegner har tegnet en vision eller strategi eller virksomhedens årsrapport. Det er slet, slet ikke der, vi skal hen, når vi underviser i grafisk facilitering.
Mette: Man kan jo godt blive så god, at man kan tegne visuelle referater, der siger kapow. Men det kræver, at man også er en virkelig erfaren facilitator, som kan skære igennem og holde fast i de vigtige pointer.
Så det er ikke dét, man skal have som sin målestok, når man begynder på grafisk facilitering.
Det handler om at få overblik og struktur på en samtale
Anja: Nej, det, de fleste har glæde af, er at kunne tegne noget, som skaber overblik og sætter billeder på det, man taler om. Fx har rigtig mange projektledere, vejledere, socialrådgivere og også læger, rigtig stor glæde af teknikken, når de har samtaler med borgere eller patienter om deres situation, og hvordan den kan blive anderledes.
Jeg kender netop mange, som bruger mindmaps til at strukturere samtaler. Man tegner den person midt på et stort ark papir, som samtalen drejer sig om, og efterhånden tegner man relationer eller muligheder op rundt om personen.
På den måde bliver det synligt og konkret for dem, der er med til samtalen, hvad man taler om, og hvordan det forholder sig til hovedpersonen.
Visuelle virkemidler virker bedre end ord
Christina: Og når man kombinerer billeder og ord, ryger de simpelt hen hurtigere ind på lystavlen, så man også husker, hvad der er blevet talt om. Vores hjerne afkoder billeder mange tusind gange hurtigere, end den afkoder ord.
Så hvis man bruger både tegninger og ord, er der en meget større chance for, at man har en fælles forståelse af, hvad der er blevet talt om og besluttet, når man afslutter et møde.
Mette: Jeg kan ikke skrive en indkøbsseddel, uden at den mest består af tegninger. Bruger I også billeder i jeres egen hverdag?
Anja: Jeg bruger altid tegninger, når jeg skal forberede en opgave. Det er med til at gøre mig selv afklaret. Og faktisk bruger jeg dem også hele tiden derhjemme. Fx har jeg lavet en pakkeliste til lejrskole som et mindmap.
Tegning tvinger til forberedelse
Christina: Min datter er så indoktrineret med tegninger, at hun bruger det også i stedet for powerpointpræsentationer, når hun skal præsentere noget i gymnasiet. Ifølge hende bliver det meget bedre gennemarbejdet.
Anja: Ja, det er helt rigtigt. Hvis man skal præsentere noget for andre på en tegning, så tvinger man sig selv til at forberede sig virkelig godt.
Så selve forberedelsen kommer typisk til at tage længere tid, fordi man diskuterer mere med sig selv, når man tegner sin fremlæggelse. Til gengæld ved man, hvad man vil sige, når det gælder.
Og i forhold til en meget teksttung præsentation har man skåret ind til benet og undgår nemmere, at det, man præsenterer, stritter i alle retninger.
Mette: Man kan vel sige, at det at tegne helt basalt tvinger os til at blive mere enige med os selv, hvis det fx er en fremlæggelse, eller med andre, om hvad meningen er.
Når vi bruger skrevne ord, kommer vi lettere til at dække over bagvedliggende uenigheder, fordi vi faktisk forstår noget forskelligt ved mange af de ord og begreber, vi bruger. Eller også er begreberne så upræcise, at vi efter at være nået i mål med en konklusion på et møde, alligevel ikke ved, hvad der konkret ligger i, at ”løsningen implementeres”.
Så tilbage er kun at sige:
