I Playmakers er vi i værkstedet for tiden.
Vi er i gang med at udvikle nye faciliteringsmetoder, der gør det let at tale sammen. Også i store grupper. Og også om det der er svært.
Metoder til at få svære overvejelser ud af hovedet og ned på gulvet.
Især Pernille Bandholm Jacobsen har opfinderhatten på, og hun udvikler greb, der gør det nemt at få tungen på gled.
Bl.a. til unge, der mere en nogensinde før har brug for at tale med hinanden om livet. Om venner. Sårbarhed. Skilsmisse. You name it.
For nyligt delte Pernille sine 3 yndlingsgreb med 100 vejledere fra alle landets efterskoler. De bedriver nemlig det, der hedder ’Fællesskabsvejledning’.
Altså kunsten at få en hel skoles unge til at tale om det samme på samme tid: Karriere. Liv. Uddannelse. Drømme.
Hen over spisebordet. I opholdsstuen. På køkkenvagten.
For hvis man med forholdsvis enkle aktiviteter og faciliteringsgreb kan få vejledning og samtaler om uddannelsesvalg til at ske de unge imellem, – mens de slet ikke opdager at det er vejledning, – så kan man for alvor hjælpe de unge med turde tale om svære dilemmaer i fællesskab.
At hjælpe dem til at lave prøveformuleringer, træffe valg og vælge om igen.. Med andre ord skabe et rum, hvor man må fumle sige frem og prøve sine holdninger af for af den vej at finde ud af, hvad det faktisk er, de mener.
Men.
Det kan også bruges af alle andre. I alle mulige andre situationer.
Når man gerne vil have mange mennesker til at være optaget af samme emne. På samme tid.
Eller…
Når man skal facilitere en workshops for en stor gruppe, introverte mennesker, som ikke har så nemt ved at få sat ord på tankerne, eller et rum, hvor det vil være gavnligt at få fordelt tale og lyttetid mere lige. Fordi nogen taler meget og nogen lidt.
Ja, så kan man bruge disse tre metoder. Og derfor deler vi dem lige her.
Metoder, der gør selv svære emner meget konkret.
Ja, nærmest kropslige.
Som gør det nemt at få overvejelserne om svære og komplekse emner ud af hovedet og ned på gulvet.
Så de kan blive til noget vi taler om og bliver klogere i fællesskab, fremfor noget vi bokser med individuelt
Greb #1: Stem med fødderne
Du kan bruge metoden, Stem med fødderne på flere forskellige måder. Alt sammen for at gøre det nemt for en gruppe, at tale om et komplekst emne.
Grundprincippet er, at vi sammen udforsker dilemmaer, som vi tager stilling til, ved at placere sig forskellige steder i rummet.
Og der er – mindst – 3 forskellige måder at bruge rummet:
A) Du kan bede deltagerne placere sig på linier med numre alt efter hvad de mener, tænker, synes om et bestemt spørgsmål.
“På en skala fra 1-10, hvor meget fylder de her tanker i din hverdag?”
B) Du kan arbejde med zoner: Ja-zonen. Nej-zonen. Måske-zonen.
Her giver du deltagerne et udsagn, og så skal de placere sig alt efter om de er enige (Ja-zonen), uenige (Nej-zonen) eller tænker Måske..
“Det er vigtigt allerede nu at vide, hvad man skal efter 10. kl!”
Ja. Nej. Måske.
C) Og du kan bruge hjørner.
Her tager du udgangspunkt i et dilemma, forklarer det og giver så deltagerne 3 løsningsmuligheder, der hver hører til i et hjørne og et åbent hjørne, hvor man kan placere sig, hvis man har et fjerde bud på en løsning.
“Det vigtigste, når man skal vælge uddannelse, er at…”
Og så giver du 3 forskellige muligheder og et åbent felt.
Deltagerne placer sig efter hvad de tror, de mener.
De taler derefter sammen i mindre grupper. Flytter sig, hvis de kan mærke, de står et forkert sted.
Derefter lukker du for nogle af ‘boksene’ og lytter til nogle andre.
Hvis deltagerne skifter mening kan de flytte sig.
‘Stem med fødderne’ giver deltagerne mulighed for først i stilhed at tage stilling. Med fødderne. Så tale om det i mindre grupper. Og til sidst får de en invitation til at tale i større grupper.
Plenum-diskussion bliver aldrig mulig, så alle udsagn er lige gode. Og alle får taletid. Og hjælpoe til at formulere. hvad de mener, fordi det netop foregår i 3 trin: Placer dig.. Tal med sidemanden. Sig evt noget højt til alle.
Der er ingen rigtige svar, men I udforsker emnet sammen. Og hvis man ændrer mening kan man flytte sig. Bevægelse og forandring i holdning er positivt.
Greb #2: Det visuelle og taktile
Dette greb handler om at give folk mulighed for at udtrykke sig gennem billeder i stedet for ord.
Når vi spreder en masse billeder ud på gulvet og siger: “Tag et billede der illustrerer noget, du er optaget af i dit arbejdsliv,” så vil deltagerne først blive tiltrukket af et billede og bagefter finde forklaringen på, hvorfor de blev tiltrukket.
Det bliver derfor plads til det mere intuitive. Og det betyder, at vi får fat på overvejelser og samtaler, som vi ikke ville få, hvis vi kun havde givet deltagerne det mundtlige sprog.
Hvis vi alene bad deltagerne om at fortælle om “noget du er optaget af i dit arbejdsliv,” havde de i højere grad gentaget nogle historier, som de allerede havde fortalt før.
At bruge det visuelle giver mulighed for en for en mere intuitiv og kreativitet tilgang til emnet, man arbejder med. Og for at sige noget, man ikke har styr på endnu.
Og netop det, at turde sige noget, man ikke har gennemtænkt, forstået og konkluderet på endnu, er essentielt, når vi arbejder med emner, hvor der ikke er ET klart svar. Når vi har brug for at lede efter, hvad vi egentligt mener.
Desuden har billleder og genstande en eksternaliserende funktion.
Vi gør noget indre til noget ydre, når man i stedet for at sige, hvad jeg selv føler og tænker, forklarer at billedet illustrere noget, jeg er optaget af.
Det giver den lille distance til mig selv, der gør at jeg kan sige betydningsfulde ting, mens ikke føles helt så tæt på, som der ellers ville gøre.
Greb #3: Levende stole
‘Levende stole’ er et super effektiv redskab, når vi sammen skal undersøge ambivalens, dilemmaer, paradokser, som vi står i som mennesker.
Man kan bruge det på nær sagt alle komplekse emner, der ikke rummer en enkel sandhed, men kalder på udforskning.
Denne slags udforskning af et svært emne kan ofte blive meget luftig og abstrakt, hvis den kun er mundtlig. Og de personer med mange ord på tungen fylder mest i samtalen.
I stedet bruger vi metoden til at gøre dilemmaet, vi på en eller anden måde står i, konkret.
Konkret, så alle kan forholde sig til det.
Så de eftertænksomme deltagere også kommer til fadet. Og så vi får alle de luftige ord ned på jorden og forstår dem.
Indrømmet…
Det er lidt for svært at forklare metoden i detaljen her i et blog indlæg. Det er jo netop greb, der appelerer til den mere kropslige og sanselige erkendelse. Og knap så meget til den sproglige, rationelle, kognitive…
I stedet kan du – dig, der er underviser, facilitator, vejleder, rådgiver – deltage næste gang vi holder en ’Få det på gulvet’-workshop. (Ring til Mette og hør hvor, hvornår, hvordan, hvor meget: 40557464)
Til gengæld lover vi, at du bliver blæst bagover af effekten!
Amar Halshug!
