Der er mange måder at designe en proces på, og du har måske allerede en præference for, hvordan du bedst gør det. Men hvis du alligevel har brug for lidt inspiration… her i indlægget vil den vigtige drejebog blive udfoldet.
Drejebogen er et velkendt koncept – men vi gør det alle lidt forskelligt. Nedenfor kan du læse om, hvordan vi bruger den – og alt, hvad du skal være opmærksom på – ifølge Playmakers!
I drejebogen bliver alt, hvad der tidligere har været grove træk og lidt abstrakt, meget konkret. Det er nu, du for alvor tager tidsrealistens briller på og vælger til og fra, så du får lavet et program, der både rammer jeres formål og hverken er for komprimeret eller for løst.
Drejebogen er din rejseplan og et detaljeret landkort over dagen. I den finder du svar på spørgsmålet: hvem gør hvad, hvorfor, hvordan, hvornår og hvor? Det er også her, at du noterer pauser, skift, praktik og logistik.
Husk at drejebogen ikke er en nagelfast plan.
Selvom du har lavet en detaljeret drejebog, skal du stadig læse rummet og reagere på det, du fornemmer. Drejebogen er et middel til at komme i mål med det, du skal, men at overholde en drejebog må aldrig blive et mål i sig selv.
Her hos Playmakers laver vi gerne drejebøger som en tabel med fire til seks kolonner, alt efter hvor detaljeret en drejebog vi har brug for. Kolonnerne har typisk følgende overskrifter: Tid. Hvad. Hvorfor. Hvordan. Hvem. Plan B.
Jo flere mennesker du skal facilitere, og jo længere og mere kompleks en workshop der er tale om, jo mere detaljeret en drejebog har du brug for. Men for nu, tager vi udgangspunkt i højrestående eksempel.
Tid
Det kan være en god ide at lave en minutiøs tidsplan. Det kan hedde 7 minutter til at introducere en øvelse. 5 minutter til at lave grupper af tre. 20 minutter til at tale sammen i grupperne. 15 minutter til at samle op.
Formålet med at være så præcis med tiderne er at kunne realitetsteste – særligt hvis du er tidsoptimist.
Når du sætter tider på, kan du også konsekvensberegne, når tiden skrider, mens du faciliterer. Hvad kan du tage ud, og hvad kan du bruge kortere tid på, når nu din øvelse tog 12 minutter længere end beregnet?
I tids-kolonnen bliver deltagernes pauser også sat ind – det er afgørende for deres læring og energi.
Vores erfaring er, at vi næsten altid laver for pakket en drejebog. Derfor er vi begyndt at lægge ti procent ekstra tid ind, når vi er færdige med drejebogen. De ekstra minutter er godt givet ud – vi som facilitatorer kan give vores møde- eller workshopdeltagere en fornemmelse af, at vi ikke har travlt, og at vi når det, vi skal, uden at hjertet sidder oppe i halsen.
Hvad
‘Hvad’ handler om, hvad der konkret skal ske i løbet af mødet eller workshoppen. Skal der være en fysisk øvelse, et oplæg, en samtale i små eller store grupper eller en pause?
Når du har udfyldt hele hvad-kolonnen, bliver det tydeligt for dig, om der er tilstrækkeligt med variation i programmet. Er der for meget envejskommunikation? Er der for meget sidden-ned? Og er hvad-kolonnen i tråd med dine designkriterier? Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem jeres gode intentioner og den konkrete plan.
Hvorfor
I hvorfor-kolonnen skriver vi formålet med hvert oplæg, hver øvelse eller hver refleksion. Altså formålet med vores ‘hvad’. Skal aktiviteten hjælpe til at skabe tryghed mellem deltagerne? Skal den stimulere deres kreativitet? Skal den give dem faglig viden, eller skal den skærpe dagens faglige fokus?
Hvordan
I hvordan-kolonnen laver vi noter om, hvor i rummet aktiviteten foregår (ved bordene, på gulvet, ved væggen), og hvordan den introduceres eller udføres. Her skal scenografien udnyttes optimalt, og der skal være skift i, hvordan rummet bruges. Hvis instruktionen skal være meget præcis, kan det være en god ide også at skrive replikker ind. Alt det praktiske noteres her!
Hvem
I hvem-kolonnen skriver vi, hvem der har ansvaret for aktiviteten. Hvem introducerer øvelsen, hvem går rundt i salen med en mikrofon, hvem hjælper oplægsholderen til at få sin computer til at fungere, og hvem tager en pause? Især til de lange dage er det vigtigt, at det er tydeligt, hvem der har teten, hvis I er flere facilitatorer – på den måde undgår I at falde over hinanden.
I denne kolonne kan du også skrive, hvordan deltagerne skal organiseres: fx i grupper af fire, parvist eller individuelt.
Plan B
I kolonnen ‘plan B’ skriver vi, hvad vi kan gøre, hvis det viser sig, at vores gode ideer ikke fungerer i praksis. Det kan være, at de ikke er relevante, fordi deltagerantallet har ændret sig, fordi der er opstået noget akut, eller fordi vi har fejllæst vores målgruppe.
En plan B giver mere ro, fordi vi har gennemtænkt, hvad vi kan gøre, hvis det ikke lige går efter planen.
Voila!
Drejebogen kan selvfølgelig tilpasses alt efter dine faciliterings-behov – men ovenstående er et kanon udgangspunkt. Og faktisk er der endnu mere info at finde om, hvordan du kan arbejde videre med det i vores bog ‘Tag teten’…
