Inspiration til engagement i onlinemøder
Som et element i Vejle Kommunes udviklingsforløb Morgendagens Ledere tilbød kommunen sine (møde)ledere at kort webinar om, hvordan man leder onlinemøder, så de inspirerer deltagerne til at engagere sig.
En times undervisning
På kun en times webinar førte Anja og Katrine gruppen igennem de 3 vigtigste principper for at få succes med onlinemøder:
- Vær en tydelig facilitator
- Byg relationer og engagér
- Variation og skift
Undervejs skulle deltagerne bl.a. skrive kommentarer i chatten og deltage i en afstemning som eksempler på, hvordan man kan holde deltagerne i sine møder vågne og engagerede.
Anja og Katrine delte i øvrigt opgaverne imellem sig, så de skiftedes til at være den, som holdt oplæg, og den, som passede chatten. Det er nemlig en god idé som onlinemødeleder at alliere sig med en medvært, som kan tage sig af fx kommentarer i chatten og de tekniske problemer, som ofte opstår.