fbpx
Kursus

Facilitatorværksted

Tag rummet! Fang dit publikums opmærksomhed – og behold det!

Lær hvordan du brænder igennem med dit budskab, så selv dem på bagerste stolerække bliver fanget.

At tage rummet

At tage rummet handler om at formidle mundtligt , så dit budskab bliver hørt, forstået og trænger ind. 
 
 
Værkstedet er til dig, der jævnligt formidler noget, uanset om det er korte mundtlige overleveringer,  præsentationer, instruktioner eller faglige oplæg.
 
At tage rummet og ‘brænde igennem’ er ikke et medfødt talent. 
 
Det er et håndværk, som du kan lære, så dit budskab bliver synligt og hørbart på en relevant og afstemt måde. 
 
Ingen ønsker at fremstå hverken skinger, larmende, utydelig eller vag. 
 
Du skal finde den stil, pondus og autoritet, som er afstemt ift. dig, dine møder, dem du formidler til og dit emne. 
 
Derfor afprøver og udforsker vi på værkstedet forskellige virkemidler og greb, så du kan vælge og træne dem, der netop passer til dig, dine møder og præsentationer. 
 
Du får feedback fra både undervisere og medkursister
 
Og når vi er færdige, går du ud af døren med en kort præsentation, en ‘pitch’ eller (dele) af et oplæg, der sidder lige i skabet.
Jeg fik en kæmpe aha-opdagelse, da jeg skulle fremføre en lille fortælling i rummet.
 
Jeg tænkte: ”Det her har jeg ok styr på. Jeg formidler og taler jo hele tiden i mit job.”
 
Men så gav Pernille nogle forslag til ganske små justeringer i min krop, nemlig at ændre kroppen fra en S-position til en I-position. 
 
Og det havde en meget større effekt, end jeg selv fornemmede. Da jeg fik responsen fra de andre deltagere, tænkte jeg: ”What!” Jeg følte, at det virkede intimiderende og bossy, hvis jeg stod sådan, men ændringen betød, at jeg ikke mere fremstod undskyldende og afbødende, men rolig og med pondus. 
 
Sanne Svostrup Nørregaard,
Pædagogisk leder
-
Vi kommer til at arbejde med
  • den ældgamle disciplin at fortælle en historie. Det er den mest effektive genvej til at få dine tilhørere til at spidse ører
  • alt det vi kommunikerer, når vi tager sproget væk
  • alt det vi afkoder lige så intuitivt, som vi trækker vejret, men som vi ofte ikke har ret mange ord for
  • hvordan du trækker energien i et rum op eller ned
  • at variere og docere det hårde sprog og det bløde sprog så der er balance og flow
 
Du kommer til at gå derfra med en gennemarbejdet prototype på et mundtligt oplæg, et anslag eller noget andet, som du står og har brug for i din hverdag.
 
Vi tager altså udgangspunkt i en konkret case fra din hverdag.
-

Værkstedsformat

På værkstedet kommer vi til at tage udgangspunkt i dine konkrete udfordringer og muligheder. Dine møder og processer. 
Dine samarbejdspartnere, kollegaer og medarbejdere. 
 
Og vi kommer til at udforske, hvad præcis du kan skrue på, når du både skaltage rummet og holde rummet. 
Vi præsenterer enkelte nye metoder, virkemidler og greb. 
Vi afprøver.
Vi spiller situationerne.
Vi træner, forbereder og viser for hinanden.
Vi giver og får feedback
 
Det er derfor en fordel, hvis du medbringer noget konkret, som du skal formidle til kollegaer eller ansatte. 
 
 

Sådan arbejder vi

Pernille giver korte inspirationsoplæg.

Dernæst træner, afprøver og undersøger vi dine muligheder for at tage rummet med de forskellige teknikker, vi har præsenteret. 

Og du arbejder på din egen eller andres case eller vi arbejder kollektivt på udfordringer og muligheder, som I har for at kommunikere, så det fanger!

Vi deler de indsigter, vi får.

Vi bliver et eksklusivt hold på max. 12 personer, så vi sikrer høj intensitet og masser af individuelt fokus og feedback.

Pris
5.400 + moms

Dato:
Mandag d. 19.5.2025 kl. 9.00 - 16.00

Sted:
Spinderihallerne i Vejle

Undervisere:
Pernille Bandholm Jacobsen og Katrine Ken

Kun for den erfarne facilitator

Dette er et værksted til den erfarne facilitator. Eksklusivt for dem, der tidligere har gennemført en af Playmakers Facilitatoruddannelser eller har lignende uddannelse bag sig.

På den måde sikrer vi, at vi har fælles sprog og viden.

Vi går lige til kernen af DIN udfordring med at tage tage rummet og introducerer ikke alle mulie andre grundlæggende faciliteringsprincipper og -metoder.  

(Kontakt Mette for afklaring, hvis du er i tvivl om du er 'erfaren nok')

Hvis du er interesseret i en grundigere uddannelse i at facilitere, så tjek i stedet vores andre kurser i facilitering.

 

Værkstedet er placeret dagen før værkstedet om At holde rummet, fordi man med fordel kan være med på begge værkstedsdage for at få det fulde udbytte.

Hvis du er med på begge dage sparer du 1000 kr.

Brug rabatkuponen, værkstedsdage, og rabatten bliver trukket fra automatisk

Om underviserne

Pernille hjælper ledere, forskere og andre med stor viden og mange ord med at kommunikere klart, så noget, der risikerer at virke tørt, bliver engagerende og levende formidlet.

Hun hjælper dem bogstaveligt talt med at komme ud over rampen til møder og konferencer. Både verbalt og fysisk.

Katrine uddanner folk på alle niveauer til at være tydelige på medledelse og mødeledelse. Og hun giver jer metoder og redskaber til at give hinanden konstruktiv og brugbar feedback. 

Katrine får det komplekse og teoretiske gjort mere letforståeligt og til at handle på, så organisationer eller grupper selv kan gennemføre interne udviklings- og forandringsprocesser.

Gør som 4.000 andre

Få insider-tips og værktøjer fra
erfarne facilitatorer

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik og accepterer samtidigt vores privatlivspolitik

Værsgo!

Tilmeld dig her. Så har du min yndlings-energizer i indbakke om 3 minutter

...og en video om hvordan du bruger værktøjet.

Du tilmelder dig samtidigt til mit nyhedsbrev, som jeg sender ca 10 gange årligt + når der er særlige tilbud.
Du accepterer samtidigt min privatlivspolitik og du kan afmelde dig til enhver tid i bunden af nyhedsbrevet.
Privatlivspolitik

kompetencebingo-plade-2 copy