Professionel dømmekraft i pressede øjeblikke – hvad navigerer DU efter?
Når facilitering bliver svært, er det sjældent et værktøj, der redder os.
Det er vores dømmekraft.
I denne workshop arbejder vi med at udvikle dit personlige facilitator-kompas – det, du navigerer efter, når rummet bliver uroligt, når deltagerne udfordrer processen, eller når du selv mister retningen.
Vi tager afsæt i typiske svære faciliteringsøjeblikke:
- Når en leder overtager rummet
- Når deltagere udfordrer processen
- Når energien falder i gruppen
- Når konflikter opstår
- Eller når du selv bliver i tvivl om næste skridt
Sammen undersøger vi, hvad en facilitator egentlig navigerer efter i sådanne situationer.
Undervejs arbejder vi også med facilitatorens rolle som situationslæser og retningsholder – og med den professionelle dømmekraft, der opstår i spændet mellem det, vi ved, og det, vi mærker.
Workshoppen munder ud i, at du formulerer dine egne facilitator-principper eller dogmer – de sætninger eller værdier, du navigerer efter i praksis. Dit personlige kompas, der hjælper dig med at holde retningen, også når det blæser.