Når vi lykkes med at illustrere essensen af alle de ord, der flyver rundt i luften til et møde, mærker vi tit et kollektivt, ‘lettelsen suk’.
Fordi den abstrakte snak bliver konkret, vi kan se det for os og den fælles opgave bliver nemmere.
Hvis du kan ‘tegne det I taler om’ og gøre det visuelt og tydeligt, så hjælper du gruppen til at
- forstå hinanden bedre og især få en fælles forståelse af emnet/udfordringen/dilemmaet…
- kommer videre med opgaven – have fælles fremdrift
- inkludere hinandens vinkler i samtalen og ikke stå i hver sin lejr
Mette giver sine bedste tips til at fange ordene i luften, og få dem ned på papir, også selv om du ikke tegner særlig godt.
Princippet er: ‘Hvor få streger kan man nøjes med?’ – og stadig have den forløsende effekt, som en visualisering har: “Nååå ja… det er DET, vi taler om”