fbpx

Når du underviser, kan det være en kæmpe hjælp for dine studerende og kursister, at du bruger grafisk facilitering.

De lærer bedre, når de får pointer og planer visualiseret, og det er velunderbygget viden, at det giver læringsmæssig pote at bruge forskellige kommunikationsformer: mundtlig, skriftlig, visuel, kropslig osv.

Derfor fremhæver vi her 3 måder, du kan bruge grafisk facilitering på, når du underviser.


1. Gør undervisningsplanen visuel!

Når du tegner din kursus- eller forløbssplan op på papir, og lader den hænge i lokalet, hver gang I mødes, så bliver det meget nemmere for deltagerne, at

  • Få overblik over, hvad I arbejder med, og hvor langt i er
  • Huske, hvad I arbejdede med sidst og se sammenhængen
  • Opleve at der er fremdrift, og I kommer videre og bliver klogere sammen

Hvis du desuden skriver målet med undervisningen op – måske endda i ’menneske-sprog’ og ikke i et formelt sprog – så bliver det lettere for deltagerne at se den store sammenhæng og målet med det, I arbejder med.

Og husk.
En undervisningsplan er ikke statisk. Alle planer ændrer sig jo, når de møder virkeligheden, og du kan undervejs

  • skrive flere ting på
  • flytte emner fra en dag til en anden
  • lave nye illustrationer
  • lade deltagerne sætte dots på og stemme på, hvad de glæder sig mest til, eller hvad der var lærings-highlights for dem

4 trin: Sådan laver du en visuel undervisnignsplan

1. Hvad skal være med?

  • Kig på dine planer og lister. Hvad skal være med på din visuelle forløbsplan?
  • Skriv det ned på Post-it notes – og tegn gerne ikoner der passer til

2. Hvordan skal det placeres?

  • Placer dine post-it notes på et stykke A3 papir. Se hvordan det vil være godt at placere de enkelte elementer.

3. Hvor meget skal det fylde?

  • Hvad er vigtigst? Og skal det så fylde mere?
  • Hvilke elementer skal du kunne skrive i undervejs?

4. Tegn op

  • Tegn først en skitse op på A3.
  • Tegn derefter det du har skitseret op på et stort stykke papir. Tegn med blyant først, tegn det derefter op med tusch, og til sidst putter du farve på.
  • Og så er planen klar til at blive brugt! Husk at medbringe den til hver kursusgang.

2. Find en simpel model, som visualiserer jeres emne

Når I skal forstå hinanden, blive enige og have det samme billede af emnet I arbejder med, så er det en enorm hjælp, hvis du kan visualisere det i en simpel model. Måske endda en visuel metafor.

Så kan man meget nemmere tale om

  • forskellige niveauer i modellen/emnet
  • forskellige sider
  • hvad der er perifært og centralt
  • hvad der er fundamentet, og hvad der er tilbygninger og knopskydninger

Og du kan også bruge modellen til at samle op i ved at skrive deltagernes input ind i de forskellige dele af modellen.

Trekanter, cirkler og firkanter kan bruges til det meste…

Stjæl gerne…

Få inspiration her:

Huset
Huset = Det vi gør/ den praksis, der er synlig

Fundamentet = alt den viden, værdier, grundlag det står på

Trappen
Trappen fungerer godt som en illustration af forskellige niveauer eller trin i en proces

Pyramiden
Pyramiden kan bruges til at illustrere det, der er overordnet og abstrakt øverst. Og det, der er praksisnært , konkret og specifikt nederst.

 

3. Brug templates og grafiske skabeloner til at guide og styre gruppearbejdet.

Med grafiske skabeloner kan du facilitere gruppearbejdet indirekte uden selv at være til stede. For det er jo svært at være i 8 grupper på én gang.

Du kan dermed bruge de visuelle templates som din hemmelige med-underviser.

Når du oversætter dit faglige indhold til en skabelon eller model, som kursisterne eller de studerende skal arbejde i, så faciliterer modellen samtalen for dig, – og hjælper gruppen med at holde fokus og få mest muligt ud af diskussionen.

Du kan lave skabelonerne, som ’bord-duge’: Et flip-over papir, som ligger på bordet mellem gruppedeltagerne. Eller som plakater, som deltagerne hænger op på væggen og arbejde på, mens de står foran plakaten.

Det er nemmere at holde samtalen på sporet, når der er et ’fælles tredje’/en fælles model, som de kan pege på og snakke ud fra.

Grafiske skabeloner og templates kan se meget forskellige ud:

  • Simple og mere komplekse
  • Hurtigt håndtegnede eller lavet af en illustrator eller grafisk designer
  • Tegnet på stedet eller printet på forhånd

Stjæl gerne…

Få inspiration til templates her:

Gør som 4.000 andre

Få insider-tips og værktøjer fra
erfarne facilitatorer

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik og accepterer samtidigt vores privatlivspolitik

Værsgo!

Tilmeld dig her. Så har du min yndlings-energizer i indbakke om 3 minutter

...og en video om hvordan du bruger værktøjet.

Du tilmelder dig samtidigt til mit nyhedsbrev, som jeg sender ca 10 gange årligt + når der er særlige tilbud.
Du accepterer samtidigt min privatlivspolitik og du kan afmelde dig til enhver tid i bunden af nyhedsbrevet.
Privatlivspolitik

kompetencebingo-plade-2 copy