Playmaker: Mette Ullersted
I videoen herunder fortæller jeg om et værktøj, som kan hjælpe dig til at få mere effektive møder og sørge for at få alle med i diskussionen.
Vi går væk fra at bruge talerækken og den fri drøftelse, som langt de fleste foreningsmøder, bestyrelsesmøder og udvalgsmøder går slavisk efter.
I stedet viser jeg, hvordan du kan bruge metoden “1, 2, mange…” til at blive mere effektiv i mødeafholdelsen og sørge for, at alle bliver hørt og kommer frem med deres holdning til problemstillingen eller løsningsforslaget.
Metoden egner sig rigtig godt til foreningsmøder, bestyrelsesmøder, udvalgsmøder og til alt muligt andet, men den er også designet til privat virksomheder og til offentlig organisationer, som jo holder masser af møder.
Bordet rundt avler kommentarer og sidespor
Ulempen ved at lade mødets deltagere tale på skift – at bruge talerækken eller bordet rundt – er, at når de første par stykker har sagt noget, bliver det meget hurtigt en lang række af kommentering.
Man kommenterer på det, den foregående sagde, og den før ham, og så videre. Før man kommer til sit eget bidrag.
Det betyder at samtalen kommer til handle om enormt mange forskellige ting på en gang, og det bliver svært at holde fokus og holde den på det samme spor.
Samtidig kommer vi let til at etablere et standpunkt, som vi forfægter og argumenterer for. Desværre kan det meget let ende med nogle fastlåste lejre i en diskussion. Hvor man, når man først har sagt noget, holder man fast i det.
Hvis man vil noget andet, hvis man vil udvikle nye ideer f.eks., giver det rigtig meget mening at gøre noget andet end talerække og den fri drøftelse.
1,2, mange…
Her kommer vi til princippet, der hedder “1, 2, mange…”.
- Først arbejder man individuelt
- Så arbejder man parvis
- Og så arbejder man i gruppen
Mødelederen beder deltagerne om at sidde stille hver for sig og skrive noget ned på et stykke papir.
Man kan skrive de tre vigtigste ideer ned, eller tre forslag til mennesker, der kunne tage denne her arbejdsopgave, eller de tre vigtigeste problemstillinger, man ser for tiden. De tre tegn på eller anden bestemt udfordring man arbejder med, hvad det nu kan være.
Bagefter snakker man lige sammen parvis, for at blive sikre på at man har opfattet og forstået opgaven rigtigt. Og endelig taler man sammen i hele gruppen – eller bestyrelsen eller udvalget.
Metoden har den store fordel, at alle kommer meget nemmere på banen. Det giver også tid til lidt indadvendte mennesker, som får lov til at tænke sig om, før de skal sige noget. Man undgår lettere, at det er de samme, der siger noget igen og igen.
Så for at få mere bredde i responsen, holde debatten på sporet og få alle mere i spil, kan “1,2, mange…” være en virkelig god metode at anvende.
God fornøjelse med dit næste møde!
