Creative Aikido
Min nye yndlingskampkunst
Playmaker: Mette Ullersted
Fantastisk!
Jeg har været på kursus hos Kaospiloterne i Creative Leadership sammen med 20 max. inspirerende ledere fra hele verden.
I 9 dage er jeg blevet udfordret, flyttet, skubbet, aet, gjort stærkere og mere modig og har haft oplevelsen af at finde mit hood! Min tribe!
Høj, høj faglighed og kvalitet i alle detaljer. TAK!
Et af de begreber, som jeg har taget til mig, er CREATIVE AIKIDO
Aikido er en japansk kampkunst, som adskiller sig fra anden kampsport ved, at man ikke parerer modstanderens slag og spark, men i stedet tager modstanderens bevægelse ind, og bruger den energi, der ligger i bevægelsen, som afsæt og energi i ens egen bevægelse.
I traditionel kampsport mødes modstanderne ved, at slag møder parering; kraft møder kraft; men i Aikido bruger du den andens bevægelse i stedet for at parere og bygger videre på den energi og retning, der ligger i bevægelsen.
Og når denne filosofi oversættes til samarbejde og kommunikation, bliver det pludselig til en ‘opskrift’ eller en metode til at bygge oven på hinandens ideer og udvikle sammen.
Lyt, acceptér og vis respekt!
I den klassiske debat, i konfliktfyldt samarbejde eller bare i forbindelse med samarbejde mellem to afdelinger med mange interessekonflikter, er det ofte sådan, at argument møder argument, påstand møder påstand, holdning møder holdning – uden at vi nødvendigvis tager hinandens udsagn ordentligt ind og bygger videre på dem.
I Creative Aikido er det grundtanken, at du bygger videre på de andres bevægelser, ideer og udsagn.
I Aikido er det desuden vigtigt at sørge for at bevare sin modstanders værdighed og at sørge for, at han ikke taber ansigt … Tænk hvis vores politiske debatter havde samme mind-set!
Nå, men Paul Natorp og David Storkholm fra Kaospiloterne har opfundet begrebet Creative Aikido, som de deler op i 4 elementer:
- Accept – du skal grundlæggende acceptere, at den andens bevægelser/udsagn/ideer, kommer til at ændre dig/dine ideer/din tænkning.
- Integrate – integrerer den andens bevægelser i dine bevægelser/integrerer den andens ideer i dig. Sådan ordentligt! Tag dem ind, tyg på dem, smag på dem, forhold dig åbent og undersøgende til det den anden kommer med.
- Build on – byg videre på den andens bevægelser/ideer.
- Offer – tilbyd noget (bevægelse/idé) tilbage til den anden.
Jeg tror at denne tilgang, denne kommunikations- og samarbejdsform kan trænes, så vi bliver gode til at tage netop disse 4 steps, hver gang vi skal udvikle noget sammen… Waou, hva….!
Har du brug for et skud inspiration?
Facilitatoruddannelse, Onlinemøder i praksis, Grafisk facilitering osv. På nettet, som videokursus eller helt fysisk undervisning. Find det kursus, der passer dig, hos os.
40 55 74 64
mail@playmakers.dk