fbpx

Playmaker: Mette Ullersted

Hvis man er typen som aldrig kommer tidligt hjem fra arbejde …
Hvis man nu er et begejstret menneske, der nemt får ideer og sætter mange skibe i søen …
Hvis man nu er meget ‘på’, når man er på, brænder igennem og tænder let …
Hvis man er tidsoptimist og altid har lidt for mange opgaver og lidt for få timer i døgnet …

Og hvis man oven i købet er sin egen chef, så der ikke er hjælp at hente hos en dygtig leder.
Ja, så er det en vedvarende udfordring, også at skabe ro, restitution og tid til absolut ingenting.

Jeg har gennem tiden lavet mange aftaler med mig selv for at få mindre travlt og en mere bæredygtig hverdag:

  1. Jeg skal køre hjem kl. 16 hver dag. (Det virkede ikke engang i en uge).
  2. Jeg sætter alle mine opgaver – også forberedelse, telefonsamtaler og mailboks oprydning i kalenderen. (Det førte bare til at jeg laver dobbeltbookinger, fordi jeg altid tror, at der liiige kan klemmes lidt mere ind).
  3. Jeg holder Topmøde med mig selv hver fredag, hvor jeg planlægger og prioriterer næste uges opgaver … (Ups! topmødet blev aflyst til fordel for hasteopgaver og nye udviklingstiltag).
  4. Aldrig sige ja til en ny opgave, før jeg har sovet på det … (Det glemte jeg, så snart der ringede een, med endnu en spændende forespørgsel).

Der er ikke noget, der virker 100%

Jeg bliver tilsyneladende ved med at sige ja til opgaver, gå i gang med nye projekter, indgå nye samarbejder, udvikle nye produkter.
Og jeg har efterhånden indset, at sådan er jeg vist bare … Min far var opfinder og tilbragte en stor del af døgnet på værkstedet og nåede i løbet af sit 54-årige liv at opfinde og producere både co2-svejser, vindmøller, solfangere, køleanlæg, vandingssystemer og restaurere en skonnert. Og jeg er faldet i gryden som lille!

Et ‘jeg-kommer-tidligt-hjem fra arbejde’-mennesker bliver jeg aldrig. Til gengæld er jeg super god til at holde fri og trække stikket, når jeg holder fri.
Så løsningen for mig er blevet: Mange ferier! Især mange vandreferier!

For der kan jeg trække stikket helt ud og kun tænke på vabler, ruter, tissepauser, ‘hvad skal jeg have til aftensmad’ og smuk natur.
En del af rejserne tager jeg alene – for alenetid giver en ganske særlig ro og restitution.

Og når jeg kommer retur fra en uges alene-vandretur, er jeg helt klar til udviklingsprocesser, strategiseminarer, grafisk faciltiering og foredrag! Og så er min kæreste i øvrigt altid lidt mere lækker, lidt mere sjov, lidt mere klog, når jeg sådan har været væk fra ham i en uges tid! Og det er jo en god bonus : )

Har du brug for at holde helt fri? Prøv en vandretur:-)

(Hvis du har brug for facilitering, så kontakt i stedet Playmakers)

Ring til os på
40 55 74 64
Skriv til os på
mail@playmakers.dk

Gør som 4.000 andre

Få insider-tips og værktøjer fra
erfarne facilitatorer

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik og accepterer samtidigt vores privatlivspolitik

Værsgo!

Tilmeld dig her. Så har du min yndlings-energizer i indbakke om 3 minutter

...og en video om hvordan du bruger værktøjet.

Du tilmelder dig samtidigt til mit nyhedsbrev, som jeg sender ca 10 gange årligt + når der er særlige tilbud.
Du accepterer samtidigt min privatlivspolitik og du kan afmelde dig til enhver tid i bunden af nyhedsbrevet.
Privatlivspolitik

kompetencebingo-plade-2 copy